Far fyret for at ønske barsel

09/08 2022

Da en far ytrede ønske om barsel, blev han kort tid efter fyret uden grund. Han klagede til Ligebehandlingsnævnet. Nævnet vurderede, at fyringen var ulovlig. Derfor fik faren en godtgørelse svarende til 6 måneders løn. 

I midt februar ytrede faren ønske om barsel, som skulle begynde midt marts. I starten af marts blev han fyret.

I første omgang kontaktede farens fagforening virksomheden. Den sagde, at årsagen til fyringen var hans ineffektivitet og antal af fejl. 

Dernæst tog faren sagen videre til Ligebehandlingsnævnet. Nævnet fremsatte, at der var omvendt bevisbyrde. Det var derfor op til arbejdsgiveren at bevise, at opsigelsen ikke skyldtes farens ønske om barsel. 

Virksomhedens bevis var et dokument, hvor hans fejlprocent stod på. Procenten var højere end gennemsnittet. 

Det var ikke bevis nok, vurderede nævnet. Nævnet lagde vægt på, at faren blev fyret kort efter at have ytret ønske om orlov. Dertil var fyringen ikke begrundet, førend firmaet var blevet kontaktet af mandens fagforening.

Han var heller ikke blevet gjort opmærksom på arbejdsgiverens utilfredshed med en advarsel eller andet. 

Det ledte til, at virksomheden skulle betale bod til manden svarende til seks måneders løn. 

danskindustri.dk, 3. november 2020