I en sag om en gravid kvinde, som søgte en stilling hos en kommune, kom den til at betale en stor bod.
Kvinden var til samtale og blev spurgt, hvornår hun kunne starte.
“Med det samme”, var svaret. Kvinden sagde i samme omgang, at hun var gravid.
Lederens reaktion var, at kvinden ikke kunne få arbejdet. Det skyldtes, at kvinden kun kunne være på arbejdspladsen i en måned, inden hun skulle stoppe igen.
Gravide måtte ikke være på arbejdspladsen i den sidste tid af graviditeten på grund af corona.
Kvinden klagede til Ligebehandlingsnævnet.
Da sagen blev behandlet, havde arbejdsgiverne især to temaer, der gjorde, at hun ikke skulle ansættes.
De mente ikke, at hun var det rigtige match. De mente også, at der var risiko for konflikter med borgere, når hun kun kunne være der i så kort tid.
Kvinden kunne bevise, at hun var blevet afvist på grund af graviditeten. Kommunen kunne ikke bevise det modsatte. Den havde henvist til kvindens graviditet som årsag til, at hun fik afslag.
Dermed vurderede nævnet, at der var gjort forskel på grund af kvindens køn. Det er i strid med ligebehandlingsloven.
Kvinden fik derfor medhold. Arbejdsgiveren skulle betale en bod på 25.000,- kr.
Et godt råd fra Dansk Erhverv er, at man spørger sig for hos sin fagforening eller lignende, inden man afslår gravide ansøgere.
