En arbejdsgiver blev idømt bod på 2.332.296,96,- kr. på grund af mobning. Mobningen ledte til en psykisk arbejdsskade.
En kvinde blev i stigende grad mobbet, da hun kom tilbage efter en sygemelding. Kvinden gik derfor til sin arbejdsmiljørepræsentant (AMR), som gjorde ledelsen opmærksom på mobningen.
Kvinden havde også bedt om et møde mellem hende, ledelsen og nogle af kollegerne. Hun ville tale om nogle af episoderne.
Ledelsen indkaldte aldrig til noget møde. Den reagerede heller ikke på klagen. Mobningen fik lov at stå på.
Kvinden bragte sagen for retten, fordi mobningen havde påvirket hende psykisk.
Under retssagen kom det frem, at der tit blev talt ned til kvinden på personalemøder.
Her greb ledelsen heller aldrig ind. AMR havde flere gange gjort ledelsen opmærksom på mobningen. Ledelsen tog aldrig klagerne seriøst.
Arbejdsgiveren var ansvarlig for mobningen, fordi de undlod at gøre noget. Det var rettens vurdering.
En arbejdsgiver skal sørge for, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt at gå på arbejde. Det er et krav i arbejdsmiljøloven.
Arbejdspladsen sikrede ikke, at kvinden forsvarligt kunne gå på arbejde. Derfor var det et brud på loven.
Sagen er ikke lukket endnu, fordi dommen er blevet anket.