En fars arbejdstid var blevet ændret, da han kom tilbage fra forældreorlov.
Arbejdstiden hed før 5.00-13.00. Den var ændret til 10.00-18.00. Den nye tid kunne ikke hænge sammen med farens familieliv.
En forælder skal vende tilbage til samme eller lignende arbejde efter endt orlov. Ens arbejdsvilkår må heller ikke være ringere. Det siger ligebehandlingsloven.
Ifølge faren vendte han tilbage til dårligere vilkår. Derfor klagede han til Ligebehandlingsnævnet.
Ligebehandlingsnævnets beslutning
Arbejdstiden blev ændret, da faren var på orlov. Derfor var det arbejdsgiverens pligt at løfte den tunge, omvendte bevisbyrde.
Arbejdsgiveren skulle bevise, at der ikke var sammenhæng mellem farens orlov og og den nye arbejdstid.
Ifølge arbejdsgiveren var han i sin fulde ret til at ændre farens arbejdstid. I overenskomsten stod skrevet, at arbejdstiden lægges mellem kl. 06.00 og 18.00. Manden var heller ikke blevet lovet faste arbejdstider.
Der var også brug for stor fleksibilitet på jobbet. Det kunne en anden medarbejder give, som havde samme funktion som faren. Faren blev derfor opsagt.
Nævnet vurderede, at arbejdsgiveren skulle have gået i dialog med faren, inden arbejdstiden blev ændret. Arbejdsgiveren havde heller ikke forsøgt at omplacere manden til et lignende arbejde med samme, gamle arbejdstid.
På baggrund af det besluttede nævnet, at arbejdsgiveren ikke formåede at løfte bevisbyrden. At faren blev opsagt var i strid med ligebehandlingsloven. Han fik derfor en godtgørelse svarende til ni måneders løn - ca. en kvart mio. kr.
