To individuelle sager om “tidstyveri” ledte til bortvisninger.
I den ene sag snød en mandlig ansat med timeregistrering. Han havde ikke skrevet sine tider ind korrekt. I forvejen var han mistænkt for at snyde med sin tid.
Lederne havde derfor et ekstra øje på manden. En dag var han forsvundet ind i en bygning i 20 minutter midt i arbejdstiden.
Han kunne ikke komme med en forklaring på, hvad han havde brugt tiden på. Ad flere omgange blev han spurgt, og forklaringen skiftede i tide og utide.
Virksomheden bortviste manden med den årsag, at han havde snydt med sin timeregistrering. Dertil udførte han ikke sit job godt nok. Han havde i forvejen færre arbejdsopgaver end sine kollegaer.
Sagen kom for retten. Her fik virksomheden medhold i, at manden var en “tidsrøver”.
Medarbejderne var blevet gjort opmærksomme på, at snyd med timeregistrering vil lede til bortvisning. Derfor var virksomheden i sin gode ret til at bortvise manden.
I den anden sag snød en mandlig medarbejder med sine pauser. Han holdt pauser, når der stod, han arbejdede.
Manden havde snydt med en af sine kerneopgaver. Derfor fandt retten, at bortvisningen var berettiget. Der var tale om et alvorligt tillidsbrud fra mandens side.
Ikke alle sager om tidstyveri kan berettiges med bortvisning. I tilfælde, hvor medarbejderne har fået at vide, at bestemte handlinger vil føre til bortvisning, er det okay.
