Økonomisk hjælp til forbedring af arbejdsmiljø hos SMV’er

07/06 2022

I 2019 afsatte Folketinget 300 mio. kr. i en arbejdsmiljøpulje til fordeling over tre år, dvs. 100 mio. kr. om året. Pengene skal bruges som tilskud til at forbedre arbejdsmiljøet i små og mellemstore virksomheder (SMV'er).

Til trods for tiltaget er der i 2021 kun brugt en tredjedel af de 100 mio. kr. 

SMV’er kan få refunderet 80% af udgifter til arbejdsmiljøtiltag, som udføres ved siden af de lovpligtige tiltag. De nye tiltag skal falde inden for puljens rammer om at begrænse psykisk og fysisk nedslidning.

Dertil skal pengene også bruges til forebyggelse af ulykker samt mere træning af ansatte. 

Ud af 300.000 aktive SMV’er gjorde 288 virksomheder brug af statens pulje til forbedringer.

De fleste arbejdsulykker finder sted i små og mellemstore virksomheder

Årligt sker 45.000 arbejdsulykker på danske arbejdspladser, hvoraf omkring 40 personer mister livet. I øjeblikket er 140.000 personer sygemeldte fra deres jobs. 

Tallene viser, at der er et behov for at forbedre arbejdsmiljøet i SMV’er. Tallene viser også, at initiativet ikke er så udbredt blandt SMV’er. Derfor ligger der et stort arbejde i at oplyse virksomhederne om puljen.

Den opgave påfalder Arbejdstilsynet, brancheforeninger og kommuner. 

Der er flere grunde til, at SMV’er ikke har gjort brug af puljen. En årsag er manglende kendskab.

En anden er, at de ikke har de lovmæssige foranstaltninger på plads. De skal være på plads, inden man ønsker at initiere yderligere tiltag.

En tredje grund er, at SMV'ere ikke føler, de har tiden. Hverdagen og driften kommer i vejen.

Corona har også gjort, at tiden ikke er til det. 

Der er gode muligheder for at få tilskud fra puljen. I 2021 fik ni ud af ti godkendt deres ansøgninger.

Der diskuteres i øjeblikket, om initiativet skal forlænges.  

Sjællands Tidende, d. 14. februar 2022