Medarbejdere skal være med til at overholde arbejdsmiljøloven

01/02 2022

Det er en arbejdsgivers pligt, at arbejdsmiljøloven overholdes. På den måde kan medarbejdere udføre deres arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, som loven siger.

Men det er ikke kun op til arbejdsgiveren. Medarbejderne skal også være med til at overholde loven.

Arbejdsgiveren skal sørge for det rette udstyr til at udføre arbejdet. Medarbejderne skal også have instrukser i måderne, de håndterer forskellige maskiner, udstyr eller andet på.

Har arbejdsgiveren givet de fornødne instrukser, har han gjort sin pligt. Sker der en ulykke, er han ansvarsfri, hvis han løbende har opfyldt sin oplysningspligt. Hvis han ikke har givet de fornødne sikkerhedsinstrukser, bliver han stillet til ansvar. I mange tilfælde er det i form af bøder.

Medarbejderen kommer selv til at betale bøde, hvis han ikke overholder sikkerhedsprotokoller, som han er blevet instrueret i. Sker der en ulykke, er det den ansatte, der skal betale bøde. Bøden ligger på 2500,- kr.

Et eksempel kunne være, at der sker en arbejdsulykke. En mand har skåret sig slemt på en rundsav. Lederen har flere gange sagt, at beskyttelsen ikke må tages af. Medarbejderen bliver ved med at tage den af, fordi den er i vejen. Den gør også, at arbejdet tager længere tid.

I den sag har arbejdsgiveren sin ryg fri. Han har nemlig informeret de ansatte om, hvordan man arbejder med en rundsav. Det havde set anderledes ud, hvis medarbejderen ikke var blevet informeret

SMV Danmark, 19. juni 2019