Et langt liv med samarbejder på arbejde og privat har lært mig at få frustrationer ryddet af vejen, inden de bliver for store!
Frustrationer begynder i det små og vokser sig ofte større og større, inden det ender i et brag, og vejene skilles efter en stor konflikt.
Selv kan jeg være hurtig med at få sagt noget, som jeg bagefter er kommet meget i tvivl om, hvordan blev modtaget hos den, jeg sagde det til.
Jeg kan vælge ikke at gøre noget - eller jeg kan finde ud af, om det, jeg sagde, har givet grund til frustrationer hos modtageren.
Hvordan det blev opfattet, finder jeg kun ud af ved at spørge:
- "Den bemærkning, jeg lige kom med, forstod du den på samme måde som jeg?"
Langt de fleste gange er problemet kun opstået i mit hovede - modtageren har oftest ikke lagt noget som helst i det, jeg sagde.
Hvorfor så spørge?
Fordi usikkerheden hos en selv eller en mistanke om usikkerhed hos modtageren i sig selv kan medføre frustrationer, og frustrationer fører intet godt med sig!
Hvis man viser et forløb med frustrationer op i en pyramide, er der tre lag før braget:
- Dagligdagen
- Hov - hvad var det?
- Pas på!
- Braget - her er alt gået galt, og man må gå hver til sit.
1. Dagligdagen
Til daglig er samarbejdet godt. Det, der skal siges, bliver sagt og opfattet efter hensigten. Stemningen er god, og man er tryg, uanset om det gælder privat eller arbejde.
2. Hov-hvad var det?
I den næste fase, Hov-hvad var det?, har man fået en lille mistanke om, at noget ikke er helt, som det skal være. Det er svært for modtageren af bemærkningen at finde ud af, hvad der blev sagt - hvad mente han? Vil han a eller b? Er det møntet på mig personligt eller måden, jeg gør mit arbejde på?
Afsenderen kan have samme mistanke om ikke selv at have været helt tydelig i sin kommunikation.
Spørg! Begge veje. Både afsenderen og modtageren bør spørge for at finde ud af, hvad det sagte drejede sig om, så der ikke er tvivl.
Bliver jeg så ikke til grin?, vil nogen måske spørge sig selv. Næh, i et åbent og tillidsfuldt samarbejde bør det ikke være et problem.
Og uanset - frustrationen er væk, og det gode samarbejde kan fortsætte.
3. Pas på!
Frustrationerne har er så store og omfattende, at det kan være svært selv at få ryddet op. Derfor må man oftest inddrage andre. Det kan være en fra HR, hvis man har en HR-afdeling, eller en anden man har tillid til og kan vende sine frustrationer med. Læg kortene på bordet og fortæl åbent om dine frustrationer. Og lyt. Hvis du har tillid til den, du åbner dig for, bør du lytte meget til de råd, du får.
Inddrag også den eller de personer, der er genstand for dine frustrationer. Vær åben og fortæl om det, der er vigtigt for dig. Det er ikke for sent, og I kan stadig nå at finde sammen i et godt samarbejde.
4. Braget
Løbet er kørt. Det er for sent at gøre noget, og I må gå hver til sit.
Det er ærgerligt på flere måder:
Personligt - det er aldrig rart at blive uvenner med nogen
Fagligt - der vil mangle faglige kompetencer
Omdømme - den fyrede medarbejder er nok ikke den bedste ambassadør for virksomheden
Økonomisk - det er dyrt at rekruttere nye medarbejdere - hvis det overhovedet kan lade sig gøre.
Frustrationspyramiden gælder alle medarbejdere. Det er ikke kun lederen, som bør bruge den i det daglige. Medarbejderne har samme pligt til at stille de nødvendige spørgsmål, så man undgår de daglige frustrationer, der kan ende med, at man må gå hver til sit.
Men det kræver, at lederen gør opmærksom på frustrationernes indflydelse i samarbejdet, og at lederen er klar til at blive udfordret på sine bemærkninger og udsagn.
Lykkes det så altid? Nej, desværre - men så man prøve igen...
