En arbejdsgiver stiller en ansøger en masse spørgsmål til en ansættelsessamtale. Alt sammen med det formål at lære kandidaten bedre at kende.
Spørgsmål om ansøgers kvalifikationer og kompetencer er lovlige. Men ifølge loven kan en arbejdsgiver ikke spørge ind til hvad som helst til jobsamtalen.
Her er nogle ting, man ikke skal spørge ind til.
Almene oplysninger
Man må kun spørge ind til ting som fritidsinteresser, civilstatus, familie m.m., hvis det er relevant for ansættelsen. Det kan fx være vigtigt for måden, der skal ledes på. Informationerne kan her hjælpe med at tilrettelægge jobbet.
Følsomme oplysninger
Der må ikke spørges ind til følsomme oplysninger i form af økonomiske og strafbare forhold. Der er dog undtagelser. Har det relevans for ansættelsen, er det okay. Er det et job med børn, kan man kræve en børneattest. I disse tilfælde skal ansøger give samtykke til, at der indhentes denne type dokument.
Der må ikke indhentes dokumenter om kandidatens race, hudfarve, etnicitet m.m. Det er i strid med forskelsbehandlingsloven.
Helbred
Man må ikke spørge ind til helbred. Det er imod helbredsoplysningsloven. Man må dog gerne spørge ind til bestemte lidelser eller sygdomme. Det må man, hvis det påvirker måden, jobbet skal udføres på.
Søger man en stilling som flyttemand, må der gerne spørges ind til rygproblemer.
Graviditet
Der må ikke lægges vægt på oplysninger om graviditet. Det står i ligebehandlingsloven. Som ansøger skal man ikke svare ærligt på, om man er gravid. Kun hvis man har 3 måneder til termin.
Forening
Der må ikke lægges vægt på, om kandidaten er medlem af en bestemt (fag)forening. Det er i strid med foreningsfrihedsloven. Arbejdsgiveren må heller ikke kræve, at ansøgeren skal melde sig ind eller ud af en fagforening.
