Nogle virksomheder ønsker at sætte deres eget visuelle præg på håndbøgerne. Dette kan gøres på flere forskellige måder.
Egne farver og logo
Første og fremmest kan din virksomhed få lagt sit eget logo ind, så det fremgår på alle sider fremfor Degoans.
Vi kan tage logoet fra din virksomheds hjemmeside, eller du kan sende os det logo, du gerne vil bruge. Så lægger vi det ind. Du kan endnu ikke selv uploade et logo. Det arbejder vi på at gøre muligt.
Det er også muligt for din virksomhed at bestemme nogle basisfarver i vores system, og på denne måde tilpasse udseendet af håndbøgerne mere til virksomhedens eget visuelle udtryk og fx farverne i logoet.
Disse valg ændrer kun på farverne, og ikke på strukturen eller skrifterne.
Hvis du arbejder med afdelinger, er det muligt at have forskellige logoer for de forskellige afdelinger. Nogle virksomheder bruger opdelingen i afdelinger til at målrette indhold mod ansatte i forskellige undervirksomheder. Her kan det være ønskeligt at have den pågældende undervirksomheds navn og logo frem for ”moder-virksomhedens”. Disse indstillinger kan du selv styre under indstillingerne for afdelinger for din virksomhed.
Eksisterende layouts
Vi tilbyder tre layouts som en del af vores system. Disse layouts kan du vælge at bruge til din virksomheds egne (ekstra) håndbøger. Degoans personalehåndbog bruger altid Degoans layout.
Du kan vælge mellem:
- Degoans – standard-layoutet, som kendes fra personalehåndbogen.
- Simpelt lyst – et meget enkelt S/H layout med hvid baggrund og skriften Georgia som standard.
- Simpelt mørkt – et enkelt såkaldt dark theme, med mørkegrå baggrund og hvid tekst i skrifttypen Arial.
Din virksomheds eget layout
Da layout og indhold er adskilt stort set 100% i Degoans system, er det teknisk muligt at udvikle et helt unikt og tilpasset layout – et såkaldt tema – som kun bruges af din virksomhed. På denne måde kan en eller flere håndbøger blive helt unikke, og fx tilpasses i store træk 100% til virksomhedens eget layout, som det fx kendes af medarbejderne fra et intranet eller en hjemmeside.
Dette er dog et stykke arbejde, der skal lave specielt for din virksomhed, og som vi tager os særskilt betalt for på timebasis eller tilbud. Kontakt os, hvis du er interesseret i at få udarbejdet et sådant layout, og så ser vi på mulighederne og omfanget.