Abonnementsvilkår


Senest opdateret juli 2023

Kundens abonnement hos Degoan ApS er underlagt disse abonnementsvilkår, som kunden skal acceptere i forbindelse med (din) oprettelse som bruger af abonnementet.

Kontaktinformationer

Abonnementet udbydes og ejes af Degoan ApS, som har følgende kontaktoplysninger:

Degoan ApS
CVR-nr.: 42562254
Adresse: Mosevej 9 st., 4700 Næstved
E-mail: info@degoan.dk

Kunden er altid velkommen til at kontakte Degoan ApS, hvis der er spørgsmål til abonnementsvilkårene eller abonnementet generelt.

Accept af abonnement

Abonnementsvilkårene accepteres ved fakturering af kunden, hvorefter abonnementet åbnes.

Ændring i abonnementsvilkår

Degoan ApS har til enhver tid ret til at ændre abonnementsvilkårene. I tilfælde af væsentlige ændringer vil kunden blive varslet minimum en måned inden, at ændringerne træder i kraft. De gældende abonnementsvilkår kan altid ses på degoan.dk

Behandling af persondata (GDPR-regler)

Degoan ApS er at betragte som databehandler i brugen af kundens data. Det er kunden selv, der er dataansvarlig. Degoan.dk indsamler og behandler data, som er nødvendige for at kunne levere ydelser til kunden, og som har købt adgang til Degoan ApS’ personalehåndbog.
Degoan ApS registrerer virksomheds- og personoplysninger. Det drejer sig om navne, mail-adresser, telefonnumre samt forskellige andre oplysninger om kunden, som er indtastet i systemet. Kundens medarbejdere godtager indirekte indsamlingen af deres personlige oplysninger. Indsamlingen af personoplysninger for medarbejderne er fundamental for, at Degoan ApS kan levere sine ydelser til kunden.
Uden disse oplysninger er Degoan ApS ikke i stand til at opfylde aftalen, som indgås og kan ikke levere sin ydelse som aftalt. Degoan ApS indsamler de oplysninger, som kunden selv udleverer ved indgåelsen af aftalen, samt oplysninger om brugernes brug af systemet. Dette er en central og nødvendig del af Degoan ApS’ ydelse.
Kunden er selv ansvarlig for, at disse data er korrekte, og Degoan ApS har ingen pligt (eller mulighed) for at sikre dette. På samme måde kan Degoan ApS heller ikke sikre, at der ikke forekommer fortrolig information i kundens håndbog. Dette er alene virksomhedens eget ansvar.
Degoan ApS indsamler informationer via cookies for at kunne tilpasse brugeroplevelsen på degoan.dk og for at kunne optimere produktet. Se mere herom i Degoan ApS cookiepolitik nederst på siden.
Disse data opbevares så længe, som kunden har en konto hos Degoan ApS, og er kun tilgængelige for medarbejdere i Degoan ApS og kunden selv. Ingen oplysninger deles med tredjepart.

Kunden har ret til at se, rette og slette sine egne data - og til at gøre indsigelser mod Degoan ApS’ behandling af data. Den enkelte bruger/medarbejder har ikke direkte disse rettigheder, men skal gå gennem sin virksomhed for at håndhæve sine rettigheder i henhold til GDPR.
Hvis der er andre indsigelser mod Degoan ApS’ behandling af data, eller hvis der ønskes adgang til de oplysninger, som er registreret om kunden og medarbejderne hos Degoan ApS, eller hvis de ønskes ændret, eksporteret eller slettet kan det ske ved henvendelse til Kim Conrad Petersen kim@degoan.dk
Der er mulighed for at klage over Degoan ApS’ behandling af oplysningerne, hvis Degoan ApS ikke er enig i indsigelserne. Klagen skal sendes til Datatilsynet. Se mere hos Datatilsynet.

Degoan ApS beskytter alle data

Degoan ApS gemmer oplysningerne på computere (servere) med begrænset adgang. Degoan ApS’ sikkerhedsforanstaltninger kontrolleres løbende for at sikre, at Degoan ApS’ oplysninger håndteres forsvarligt, og under stadig hensyntagen til kundens rettigheder. Degoan ApS foretager alle nødvendige sikkerhedsforanstaltninger og holder softwaren opdateret med henblik på at forhindre sikkerhedshuller eller -brud.
Degoan ApS kan ikke garantere 100 procent sikkerhed ved dataoverførsler via internettet. Det betyder, at der kan være en risiko for, at andre uberettiget tiltvinger sig adgang til oplysninger, når data sendes og opbevares elektronisk. Der afgives således personlige oplysninger på eget ansvar. Degoan ApS forpligter sig til at informere ved eventuelle brud på sikkerheden, som Degoan ApS får kendskab til.
Degoan ApS ændrer løbende sin behandling af oplysninger i takt med udviklingen af produkter og relevante teknologier. Degoan ApS forbeholder sig derfor ret til at opdatere og ændre dette dokument. Gør Degoan ApS det, rettes datoen for “senest opdateret”. I tilfælde af væsentlige ændringer giver Degoan ApS kunden besked i form af en synlig meddelelse på Degoan ApS’ website eller en e-mail.

Cookiepolitik

Læs vores separate dokument om Privatlivspolitik, persondatabehandling, cookiepolitik.

Abonnementets indhold

Degoan ApS har på forhånd skrevet 80-90% af de tekster, som en almindelig personalehåndbog indeholder. Tilbage står de tekster, der er unikke for virksomheden – eksempelvis historie, værdier, vision, mission osv.

Alle Degoans tekster kan vælges fra og erstattes af egne tekster.

Overenskomster og lokalaftaler indgår ikke i de tekster eller emner, som Degoan ApS har skrevet på forhånd.

Teksterne i Degoans ApS’ personalehåndbog kan oversættes til andre sprog. Degoan ApS garanterer ikke for fejloversættelser mv.

Er indholdet juridisk korrekt?

Alle Degoans tekster i personalehåndbogen bliver gennemlæst og tjekket af Degoans advokat. Det betyder, at Degoan står inde for, at indholdet i Degoans tekster er korrekt i forhold til dansk lovgivning. 

Det er væsentligt at være opmærksom på, at Degoan ikke står inde for de tekster, som en abonnerende virksomhed selv lægger op. Det gælder også for tekster, der tager udgangspunkt i Degoans tekster, men som er blevet rettet til af virksomheden - uanset hvor lidt eller hvor meget, der er rettet til i forhold Degoans oprindelige tekst. 

Desuden holder Degoan sig orienteret om nye tiltag - lovgivning mv. - som kommer fra offentlige myndigheder. Ændringer bliver straks skrevet ind i Degoans tekster, og de abonnerende virksomheder bliver orienteret pr. mail.

Ovennævnte gælder også for oversatte varianter - fx engelsk - af Degoans personalehåndbog.

Brugen af abonnementet

Abonnementet giver kunden og kundens medarbejdere adgang til at tilgå abonnementets indhold i abonnementsperioden og bruge det inden for de begrænsninger for bl.a. antal licenser, der gælder for det specifikke produkt til enhver tid.
Abonnementet dækker alle ansatte i kundens virksomhed – ledere, fuldtidsansatte, deltids- og timeansatte mv.
Adgangen til abonnementet og dets indhold gælder udelukkende medarbejdere og eventuelle rådgivere. Abonnementet og dets indhold må ikke anvendes af andre og må ikke videresælges til andre.
Kunden står inde for og har det fulde ansvar for alle, som kunden giver adgang til abonnementets indhold, eller som bruger kundens login.
Kunden har pligt til at sikre sig, at abonnement ikke bliver anvendt i strid med gældende lovgivning eller på en måde, som kan skade Degoan ApS' omdømme. Hvis kunden får kendskab til, at abonnementsadgangen er blevet anvendt i strid med disse abonnementsvilkår, gældende lovgivning eller på anden måde, der kan skade Degoan ApS' omdømme, er kunden forpligtet til straks skriftligt at underrette Degoan ApS herom.

Opdatering

Degoan ApS foretager opdatering af teknik, software, servere mv., som driver Degoan ApS' platforme.

Degoan Aps opdaterer hele tiden de tekster, som er skrevet på forhånd af Degoan ApS. Teksterne opdateres i forhold til ny lovgivning og retningslinjer.

Tekster, tilføjelser og andet, som er skrevet og uploadet af kunden, skal kunden selv sørge for at opdatere. Indhold i kundens egne tekster er ikke underlagt Degoan ApS' ansvar.

Support

Degoan ApS yder support på sin egen platform:

  • Vi kan svare på enkle spørgsmål om opbygning, valg af tekster og lignende.

  • Vi kan i et vist omfang yde hjælp til det indhold, man selv vælger at skrive.

  • For spørgsmål om jura og HR samt overenskomster og andre aftaler, må man henvende sig til brancheforening eller advokat.

Ophavsret og immaterielle rettigheder

Abonnementets indhold og design er beskyttet af ophavsret, varemærkeret og andre immaterielle rettigheder, der tilhører Degoan ApS. Tilsvarende ejer Degoan ApS alle immaterielle rettigheder, der eksisterer eller måtte opstå som led i Degoan ApS' opfyldelse af aftalen, herunder enhver form for kilde- og objektkode mv.

Kunden er ikke berettiget til at ændre eller fjerne mærker eller meddelelser vedrørende immaterielle rettigheder, der er anvendt eller fremgår af abonnementets indhold. Kunden skal straks skriftligt give Degoan ApS meddelelse om enhver krænkelse eller potentiel krænkelse af Degoan ApS' immaterielle rettigheder.
Degoan ApS overdrager kunden en ikke-overdragelig og ikke-eksklusiv brugsret til at tilgå abonnementets indhold i overensstemmelse med disse vilkår. Der er ikke overdraget andre rettigheder.
Virksomhedens egne tekster er beskyttet af rettighedslovgivningen, og Degoan ApS har tavshedspligt, hvad indholdet angår i en virksomhedspersonalehåndbog. Degoan ApS kan ikke bruge eller overføre indhold fra en virksomheds personalehåndbog til en anden.
Det er virksomhedens eget ansvar, hvis der i personalehåndbogen skrives koder til alarmer, it-systemer mv.

Betaling

Betaling sker ved bestillingen efter fremsendt faktura, og første abonnementsperiode løber fra bestillingsdatoen og en måned, et kvartal eller et år frem. Herefter betales månedsvis, kvartalsvis eller årsvis forud, medmindre andet følger af aftalen eller vilkårene for det specifikke produkt.
Abonnementet fortsætter indtil det opsiges med 2 måneders varsel til udgangen af en abonnementsperiode, og betaling sker efter fakturering, inden den nye abonnementsperiode begynder.
Kunden kan til enhver tid finde gældende priser på Degoan ApS' hjemmeside. Degoan ApS tager forbehold for tryk- og prisfejl. Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) og er eksklusiv moms, skatter og afgifter. Kunden skal betale den til enhver tid gældende moms, skatter og afgifter.
Degoan ApS har ret til at ændre prisen med en måneds varsel til udgangen af et kvartal. Det samme gøre sig gældende for ændringer i abonnementet.

Degoan ApS sælger licenser i bundter af 5. Det vil sige 5-10-15-20-25 osv. Man råder over det antal licenser, som man har betalt for. Hvis en medarbejder forlader virksomheden, slettes vedkommende, og licensen kan overgå til en anden medarbejder. Degoan ApS gemmer data om den slettede medarbejder i 3 måneder, hvorefter de slettes.

Hvis man behøver flere licenser, bestiller man dem hos Degoan ApS via virksomhedsadministratorens side. Flere licenser betales forholdsmæssigt for resten af abonnementsperioden. Hvis det oprindelige abonnement løber i yderligere 5 måneder fra bestillingstidspunktet for flere licenser, løber de nye licenser i 5 måneder. Ved fortsættelses af abonnementet lægges de nye licenser sammen med de oprindelige og løber i det næste år.

Til hver licens hører 5 SMS'er. SMS'er kan bruges til at give medarbejdere besked om udgivelse af personalehåndbogen, opdateringer mv. Det er muligt at købe flere licenser. 

Hvis man ønsker at nedgradere antallet af licenser, kan det ske med udgangen af en abonnementsperiode.

Varighed

Abonnementet træder i kraft ved bestilling og betaling pr. faktura. Abonnementet varer, indtil det opsiges i overensstemmelse med disse abonnementsvilkår.

Opsigelse og misligholdelse

Kunden kan opsige sit abonnement i applikationen senest 2 måneder før udløbet af en abonnementsperiode. Hvis dette ikke sker, vil der automatisk blive faktureret for en ny abonnementsperiode.
Degoan ApS kan opsige abonnementet med 6 måneders varsel til udløbet af et kalenderkvartal. I tilfælde af kundens misligholdelse, konkurs eller insolvens kan Degoan ApS opsige kundens abonnement uden varsel.

Driftsstabilitet

Degoan ApS tilstræber højst mulig driftsstabilitet, men fraskriver sig alt ansvar ved nedbrud eller driftsforstyrrelser, inklusiv driftsforstyrrelser forårsaget af faktorer uden for Degoan ApS' kontrol. Det kan for eksempel være internetforbindelse, strømsvigt mv.
Applikationen og servicen leveres og forefindes, som den er, og Degoan ApS garanterer ikke for tilgængelighed og funktionalitet. Degoan ApS fraskriver sig i videst muligt omfang enhver garanti, tilsikring, indeståelse, anprisning eller andre vilkår, uanset direkte eller indirekte.
Ved tilfælde af nedbrud vil Degoan ApS bestræbe sig på at genskabe normal drift hurtigst muligt.
Planlagte afbrydelser vil fortrinsvis blive placeret i tidsrummet 22-02. Skulle det blive nødvendigt at afbryde adgangen uden for tidsrummet, vil Degoan ApS så vidt mulig varsle kunden herom.

Degoan ApS' ansvar

Degoan ApS fraskriver sig i videst muligt omfang ethvert ansvar i relation til disse vilkår, services eller brug af abonnementet. Degoan ApS er ikke ansvarlig og hæfter ikke for nogen form for skader eller tab, herunder men ikke begrænset til, direkte tab og indirekte tab, som følge af, at abonnementet indeholder fejl eller er ufuldstændigt, uanset at Degoan ApS måtte være gjort bekendt med risikoen for sådanne skader eller tab.
Abonnementets indhold eller anden kommunikation med Degoan ApS udgør ikke juridisk rådgivning, og Degoan ApS indestår ikke for, at abonnementets indhold ved anvendelse lever op til gældende lovgivning.
Uanset typen af tab eller ansvarsgrundlag er Degoan ApS' samlet ansvar beløbsmæssigt begrænset til beløbet for din betaling i 12 måneder før det ansvarspådragende forholds indtræden, dog i alle tilfælde maksimalt DKK 10.000. Kunden accepterer, at skadesløsholde Degoan ApS mod ethvert krav eller tab, der skyldes produktansvar, tredjemandstab eller øvrige krav fra tredjemand, i det omfang det hidrører fra din brug af abonnementet.

Reklamation

Ved fejl eller mangler kan kunden kontakte Degoan ApS på info@degoan.dk.

Kunden er selv ansvarlig for, at alle tekniske krav og øvrige forudsætninger for din brug af abonnementet er opfyldt, herunder at kunden benytter udstyr, der er kompatibelt med abonnementet. Fejl på kundens tekniske udstyr er Degoan ApS uvedkommende.

Overdragelse

Degoan ApS har ret til uden forudgående samtykke at overdrage sine rettigheder og forpligtelser over for kunden til et koncernforbundet selskab eller tredjemand.
Kunden accepterer, at Degoan ApS er berettiget til at anvende underleverandører i alle forhold, herunder til afvikling og drift af applikationen samt til opbevaring af data.

Lovvalg og værneting

Denne aftale er underlagt og skal fortolkes i overensstemmelse med dansk ret, idet der skal ses bort fra lovvalgsregler, der måtte føre til anvendelse af et andet lands lov.

Tvister kan søges løst ved de almindelige danske domstole.